Dette debatindlæg var i Nordjyske 08.03.19. Du kan læse teksten under billedet.

Jeg argumenterede i mit læserbrev (25.02) for, at vi skal værne om vores drikkevand, og at vi skal stoppe sprøjtning ikke bare over vores drikkevandsboringer, men også over vandindvindingsområderne. Carl Christian Pedersen og Gunnar Thor Kofoed svarede (01.03) at min bekymring er usaglig.

Jeg vil både fastholde min bekymring, og afvise at den er usaglig.

I siger, at landmændene hvert år forsøger at forbedre miljøvenligheden ved brugen af pesticider, og det anerkender jeg, men pesticider og miljøvenlighed er for mig to uforenelige størrelser. Landmændene forsøger at bruge mindst mulig gift i naturen. Og når de allerhelst vil bruge ingenting, så er omlægning til økologi en god vej at gå – også økonomisk.

Jeg medgiver, at forskerne er uenige om risikoen, men det gør vel ikke mig mere usaglig.

Pesticider er jo ikke ligefrem mineraler eller vitaminer, det er gift. Som udgangspunkt ønsker jeg ikke gift, hverken i mit drikkevand eller i mine fødevarer. Fødevarerne kan jeg vælge økologisk og dermed formindske risikoen for at indtage pesticider, med drikkevandet har jeg ikke denne mulighed. Det er sikkert rigtigt, at en person på 70 kilo skal drikke 210.000 l vand for at komme over grænseværdien. Det er et elegant forsøg på at fjerne fokus. En bi skal bare lande et par gange på en mark sprøjtet med en neuro-aktiv nervegas (neonikotonider), før den dør. Det stof er også på vej i vores grundvand. Det er ganske vist forbudt i EU, men Danmark giver stadig dispensationer. Der er en lang række pesticider i vores drikkevand, både over og under grænseværdierne, og vi ved ikke, hvad der sker i kroppen når mange forskellige pesticider samles i den såkaldte cocktaileffekt. 

GEUS har undersøgt 1700 drikkevandsvandboringer og i 450 af disse, var der rester af roegiften Deshenyl-cholidazon og i 10% af disse var grænseværdien overskredet. I grundvandet er tallene endnu højere. Stoffet blev forbudt i 1996, men det er i dag, vi finder de store koncentrationer, så pesticider eller gift forsvinder ikke bare, efter at det er blevet sprøjtet ud på markerne. Det ender i fødevarer, mennesker, grundvand og dyr. Det er dejligt, at Jeres ekspert fra DTU ubekymret drikker vand fra hanen, og jeg drikker også vand fra hanen, men jeg er bekymret for om kommende generationer får samme mulighed.

Jeg er ganske enig i, at det ikke kun er landbruget, der skal stoppe sprøjtning. Pesticider i private haver, kommunens arealer, træbearbejding o.a skal selvfølgelig også indtænkes.