Svar på Lise Bech´s negligering af Danmarks ansvar i forhold til klimaet, bragt i Nordjyske den 30.januar.
Se hele teksten under fotoet.

Vi fylder for meget

Hvis vi betragter verden som en samling enkeltstående landområder adskilt af grænsebomme og vildsvinehegn, så har Lise Bech ret i, at Danmarks udledning på 0,1% af verdens CO2 ikke kalder på den store indsats; men grænsebom og vildsvinehegn stopper ikke vores fælles atmosfære. Med mindre LB mener, at kun Danmark skal have særstatus, så må retten til nedtoning af indsatsen også gælde de 12 eupæiske lande, som er på samme størrelse eller mindre end os, og de ca. 130 små lande i resten af verden. Så bliver det pludselig en betragtelig del, der fritages for indsats. Danmark kan ikke, og skal ikke redde verden alene, det skal ingen enkelt nation. Men Danmark har en unik mulighed for både at sænke vores CO2 udledning, som er blandt verdens højeste målt pr. indbygger og skabe en førerposition på det grønne område. En position som kan hjælpe andre lande og dermed verden til en lavere CO2 udledning. At redde klimaet er en fællesopgave, og ingen kan sige sig fri for at deltage. At landbruget har en betydning i Danmark, vil jeg ikke anfægte, men lad os få proportionerne på plads. En eksport på 160 milliarder kroner er flot, men med en gæld på på 312 milliarder kroner falmer forretningen lidt. De 190.000 beskæftigede i fødevareklyngen dækker over skov, gartneri, fiskeri og selvfølgelig landbrug. At friholde så stor en sektor for krav i forhold til klimaet vil være at gøre den en bjørnetjeneste. I følge Parisaftalen, som vi er juridisk bundet af, skal vi reducere vores CO2 udledning inden 2030 og være CO2 neutrale i 2050. Hvis landbruget skal friholdes, så bliver den 30%´s reduktion af CO2, vi skal nå i 2030 overladt till transport- og boligsektoren. 

Dansk Folkeparti har ikke vist større interesse for at stimulere elbiler, som er en del af løsningen på transport området. Det efterlader boligsektoren som Sorteper. Kravene kommer også til landbruget, og regningen blive kun større ved at vente. Igen har vi en fantastisk mulighed for at omlægge og få andel i de markeder, der opstår i de kommende år. LB slutter af med, “vi skal minde hinanden om, hvor lidt vi fylder i den store verden.” Jeg kan ikke være mere uenig, vi skal minde hinanden om, hvor meget dansk vind- og solenergi fylder i resten verden, vi skal minde hinanden om, at dansk landbrug fylder i verdens bevidsthed, og jeg syntes, at de danske håndboldherrer viste, at vi fylder meget i den store verden.