Mit læserbrev bragt i Nordjyske 15.05.19:

Danmark er et land, der i høj grad er bygget af og på fælleskaber. Andelsselskaber, højskoler og et rigt foreningsliv har skabt en sammenhængskraft, der er unik. Alle disse fælleskaber skabes om fælles interesser. Andelshaverne i Thise Mejeri, samles om økologi og gode mejeriprodukter. Mennekser i et bofælleskab har netop deres boform til fælles, og idrætsforeningen samler folk med lyst og interesse for idræt. Fælles for alle disse fællesskaber er, at man ofte mødes på tværs af religion, køn, alder, politisk overbevisning og social status. 

Jeg ser nogle faresignaler i vores tid. Nogle af de store fællesskaber er udfordret. Flere vælger Folkeskolen fra og idrætsforeninger har svært ved at tiltrække unge.

Det er tendenser, eller faresignaler om man vil. 

Endnu mere alvorligt bliver det, når man i tallene fra Trygfonden (2017) ser, at over 20% føler sig ekskluderet fra det sociale fællesskab. Ældresagen anslår, at ældres ensomhed afføder 3500 dødsfald om året, og desuden koster samfundet 8 milliarder kr. om året. 

I Alternativet ser vi højskolerne som arnestedet for dannelse og kittet til vores sammenhængskraft, og derfor skal de styrkes. Vi har en politik for udsatte og hjemløse. Vi vil stille krav til fremtidigt socialt boligbyggeri om, at det skal være indrettet til flere generationer og med fællesarealer, og vi vil opfordre kommuner til at bruge de gode erfaringer med at integrere ungdomsboliger eller vuggestuer med plejehjemmene. Alt sammen for at styrke de livsvigtige fælleskaber og livskvaliteten. 

Hvis vi mister vores fælleskaber og de gode relationer kommer vores sammenhængskraft i fare, og skaber mange negative konsekvenser, som kan være uoprettelige.